Panther

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
For alternative betydninger, se Panther (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Panther)
Panther

Panther i Italien, 1944.

BrugereNazi-Tyskland Nazi-Tyskland
Tjenesteperiode1943-1945
Generelle karakteristikker
Besætning5 (kommandør, skytte, lader, kører, radiooperator/maskingeværskytte)
Længde8,66 m (med fremadrettet kanon)
Bredde3,42 m
Højde2,99 m
Vægtca. 45 ton
Panser og armering
Panser15-120 mm
Hovedarmering75 mm KwK 42 L/70
79 skud
Ekstra-armering7,92 x 57 mm MG 34
3.150 skud
 Mobilitet
MotorV-12 Maybach HL230 P30 (benzin)
690 hk
AffjedringDobbelt torsionsaffjedring
Hastighed45 - 55 km/t (afhænger af model)
Rækkevidde250 km

Panther (Panzer V) er en tysk kampvogn, som blev brugt under den 2. verdenskrig. Panther-kampvognen kom til i november 1942. Den havde en 75 mm kanon som gjorde det muligt at trænge gennem panseret på de sovjetiske kampvogne T-34. Dens eget panser var 80 mm tykt og havde kopieret de sovjetiske T-34's skrånende panser, hvorved projektiler ville rikochettere. Dens motor på 690 hk gjorde det muligt at køre ca. 45 km/t. Der blev i årene 1942-1945 produceret 4814 Panther-kampvogne. Pantheren falder ind under kategorien middeltung (medium tanks). Endvidere blev Pantheren betragtet som en af de bedste under den 2. verdenskrig i dens kategori.

Pantheren kom i kamp første gang i Panserslaget ved Kursk (Operation Citadel) i højsommeren 1943. Panther-kampvognen var ikke færdigafprøvet og led under mange børnesygdomme. På trods af dem viste Pantheren sig at være en fremragende kampvogn, og den var tydeligvis en forbedring af de tidligere tyske kampvogne Panzer III kampvognen.

Kampvogne opdeles i tre kategorier light tanks, medium tanks og heavy tanks:

  • Man havde tunge og langsomme kampvogne (heavy tanks), som var bedre pansret og udrustet med stor ildkraft (større kanoner), hvilket gjorde dem ideelle til at bekrige andre kampvogne, idet de kunne modstå stor ildkraft og desuden kunne de også udsætte andre for stor ildkraft. Disse tunge kampvogne var typisk meget komplekse og avancerede, og derfor var det svært og meget tidskrævende at masseproducere dem.
  • De lettere og hurtigere kampvogne (light tanks) var ikke specielt godt pansret og havde ikke den store ildkraft. De var ideelle til at bekæmpe infanteri, idet deres typiske våben var maskingeværer. Desuden var de mere mobile og hurtige. De lette kampvogne var lettere at masseproducere.
  • Panther tilhørte klassen middeltunge kampvogne, da den var en blanding. Pantheren var mobil, men den kunne også bekæmpe andre kampvogne i kraft af dens gode panser og kanon.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search